Udkig efter fare - Lena

Amélie bevægede sig i et rask tempo væk fra sin besætning og ind i skoven. Hun så imellem træerne og spidsede øre, klar på hvis hun skulle møde noget fjendtligt her inde. Selvfølgelig havde de mødt flåden og endnu engang under venlige omstændigheder. Det var ikke rigtigt… hun kunne ikke lide det. De folk her kunne komme til at blive mere ven end fjende, og pludselig kunne der komme en farlig tøven fra et sværd og man ville dø. Hun selv havde set tendensen hos sig selv, Hana ville ikke kunne slås mod sirenes og kaptajnen og McCree ville ikke være 100% mod admiralen.

Lena sneg sig totalt stealthy efter Widowmaker. Så snart de var kommet lidt væk fra de andre satte hun i løb, så hun kunne komme op på siden af hende, "Ey luv!"

Amélie blinkede med øjnene og så hurtigt imod hende? "Lena" sagde hun, lidt overrasket over at se den yngre kvinde.. her. "Hvad laver du her?" spurgte hun med et hævet øjenbryn.

Lena kom til at grine lidt, "Jo, jeg tænkte jeg ville holde dig med selskab" sagde hun glad

Amélie rystede svagt på hovedet "de fleste ville ønske lidt afstand fra deres tidligere kidnappere" informerede hun

Lena fniste glad og smilte stort til hende, "De fleste bliver heller ikke kidnappet af dig, luv"

Amélie kom til at smile lidt "hm, aye" mumlede hun "jamen så holdt du mig med selskab, vi leder efter potentielle trusler."

Lena nikkede glad og så sig om, "Ok ... tror vi der er trusler?" spurgte hun nysgerrigt og trak sit sværd!

"Hm, nej" sagde Amélie og så sig omkring "Angela har ikke nævnt noget om trusler."

Lena nikkede ... og stak sit sværd tilbage i skeden, "oh" sagde hun, kun lidt skuffet ...

Amélie smilede lidt amused "og jeg troede du ville være mere spændt i en magisk skov"

Lena blinkede og så sig om, "Er skoven magisk?" spurgte hun ivrigt

"Det er den" sagde hun "Angela har bedt os eskortere hende her ud så hun kan samle magiske urter."

Lena spærrede øjne op og så sig imponeret omkring, "Magiske urter?" o.o "Hvor?"

Amélie så sig omkring "jeg er ikke sikker, men hun har bragt Sombra."

Lena nikkede, "Huh ... så .. sådan, noget sirene noget?" spurgte hun nysgerrigt

"Jeg vil tro det er i vandet" sagde hun tænksomt

Lena nikkede, "Ja, det giver mening, ikke?" sagde hun tænktsomt

"Jo." svarede Amélie tænksomt og så rundt i den fortryllede skovimens de fik

Lena nikkede og så også på skoven, "Ej, så var det alligevel meget heldigt at klippen styrtede sammen, hva?"

Amélie hævede et øjenbryn og så mod hende "er det?"

Lena nikkede glad, "Yeah, for så behøver vi ikke kæmpe alligevel" sagde hun glad

Amélie blinkede med øjnene... hun nikkede kort "ja."

Lena nikkede glad, "Ja, og vi kan bruge hele dagen her ... det er også en pæn ø" fortsatte hun

Amélie rystede lidt på hovedet "du er en interessant kvinde"