I kahytten - Lena

Amélie sad i sin kahyt. Hun havde været ude og søge byen, men det virkede til at resten af kongens mænd havde taget det kloge valg og holdt sig skjult.. for nu. Når de viste sig igen ville de være klar. Oplysninger havde det ikke været meget af.. men hun havde fundet ud af at de åbenbart havde været fulgt noget tid.. uden at opdage det. En information hun havde givet videre til Gabriel.

Gabriel havde taget et fast tag i kraven på Lena og slæbt hende mod Widowmakers kahyt, nu bankede han hårdt på døren, "Guillard, det er din kaptajn" bekendtgjorde han, "Jeg har en opgave til dig"

Lena vred sig i hans greb, men hun var stadig bundet og det hjalp hende ikke meget ...

Amélie rejste sig op og åbnede døren. Hun så lidt overrasket på drengen i Gabriels greb... og sendte ham et 'is this gonna be my problem'? blik. "Javel?"

Gabriel så lidt undskyldende på hende og slæbte Lena ind på hendes kahyt, "Unge Lena her" sagde han og så koldt på den unge kvinde, "Får brug for et sted at være, og da vi endnu ikke ved, hvilken betydning hun har ..."

Amélie blinkede en enkelt gang med øjnene. Det var en kvinde. Det ændrede jo tingene lidt. "Javel." svarede hun og så lidt undersøgende på pigen.

Gabriel nikkede enigt, "Præcist" han skulede til Lena, som han havde sat på gulvet og puffede hårdt til hende med foden, "Alle yderligere oplysninger du kan få ud af hende, vil være til hjælp"

Lena kom med en overraskede lyd og ømmede sig lidt, så så hun med store øjne på kvinden, det måtte være havheksen! o.o

Amélie nikkede kort "jeg skal se hvad jeg kan gøre." svarede hun.

Gabriel nikkede til hende, "Jeg regner med dig, Widowmaker" sagde han og forlod lokalet

Lenas øjne blev større, det var hende! O.O

Amélie nikkede kort og så efter ham. Så vendte hun blikket imod Lena og så hende an. Hun lænede sig ned og tog fat i hendes hage, imens hun så undersøgende på hende. Jo, det var bestemt en kvinde, en køn en af slagsen.. hun var blevet snydt af håret og klæderne, men tæt på hvor der ingen tvivl "Une petite Mademoiselle.."

Lena blinkede overraskede, kvinden var i gang med at forbande hende, "D-der f-findes i-ikke magi, s-så dine f-forbandelser v-virker ikke!" stammede Lena skræmt

Amélie hævede et øjenbryn og så interesseret kvinden an "ingen magi?" spurgte hun og tskede af hende.. hun rettede sig op.

Lena så skræmt på hende og overvejede hvad hun havde gjort ved hende? "... D-det siger Admiral Morrison!"

Amélie så imod hende "og hvad ved Admiral Morrison om magi?" spurgte hun og trak Lena op på benene.

Lena blev trukket op og hendes knæ føltes svage og rystende, det måtte være magien ... "...h-han er en lærd mand!"

"De lærte mænd er altid dem der ved mindst om magi" svarede Amélie og puffede Lena ned og sidde på en stod "dem der finder på forklaringer for de man kan se og ignorere det der kun kan mærkes."

Lena sank en klump og følte sig lige nu ret sikker på at magi fandtes, ".. d-det er i-ikke det admilar Morrison s-siger .."

"Er det ikke?" Amélie hævede et øjenbryn og placerede sig på en stol foran Lena "hvad sider Admiral Morrison?"

Lena så på hende og følte sig mere og mere sikker på at Admiral Morrison tog fejl, "... a-at d-det b-bare er o-overtro .. o-og a-at der sket ikke f-findes hekse ..."

Amélie så Lena i øjnene "men det er ikke det du tror, er det Lena?" spurgte hun roligt.

Lena spærrede øjnene op, kvinden kunne læse tanker! "Hv-hvor ved du d-det fra?"

Amélie så lidt fornøjet på hende "du er ikke en lært kvinde, er du?" spurgte hun imens hun lod blikket glide ned af hende. Hun talte ikke som en lært og hun var tydeligvis en der troede på de historier der blev fortalt. Og skrækslagen.

Lena rystede på hovedet, det måtte være tankelæsning! "N-nej ... hv-hvad v-ved du?"

"Om?" Amélie så hende lidt an.

Lena tøvede og så bekymret på hende, ".. o-om mig?"

Amélie lavede en tænksom lyd. Hvad vidste hun om Lena? Hun rejste sig og gik over og hentede sig et glas vin "du er skrækslagen" sagde hun uden at se på hende, imens hun fokuserede på at hæle.