Flugtforsøg! - Widowmaker

Lena var blevet efterladt alene i kahytten, formegentligt fordi heksen ikke troede at hun vågede at flygte, men der tog hun fejl! Lena var ingen kujon, og hun havde ikke tænkt si bare passivt at vente på at hun måske skulle byttes. Hvis det lykkedes hende at komme fri selv, ville de have et trumfkort over The Reaper.

Hun havde med noget besvær fået skåret sine reb af og var gået på jagt i kahytten. Det var lykkedes hende sat finde noget mindre opsigtsvækkende tøj og et vindue der kunne åbnes. Perfekt til hendes flugtplan. Hun kravlede forsigtigt ud af vinduet, langs ydersiden af skibet og kom til sidst op på dækket. Det var ikke en nem tur, eller en sikker tur, men hun klarede den uden yderligere skrammer end lidt skrabede hænder og knæ.

Oppe på dækket stoppede hun op og tænkte ... Det sikreste ville være at skynde sig af skibet og i land, men hun huskede en samtale om en tilfangetagen adelskvinde. Hun skulle være ombord på skibet, og Lena kunne ikke andet end forstille sig at hun måtte være meget skræmt. Hun ville ikke kunne se sig selv i øjnene, hvis hun bare tog af sted uden så meget som at gøre et forsøg på at redde den stakkels kvinde. Nej. Hun måtte handle.

Hun gik bestemt hen mod et par af mændene på dækket, der godt nok havde kastet hende nogle mistroiske blikke. Hun gjorde honnør og prøvede ikke at stamme for meget. "Messeage for uhm .. A-Amélie Lacroix" sagde hun, i hvad hun håbede var en myndig og maskulin stemme.

De to mænd så på hinanden og en ene grinte, "Knægten vil se Amélie?" spurgte han og viste tænder, "Så skal han da komme til det".

Den anden mand nikkede og tog et fast greb i Lenas arm, så gik de med hende, småløbende og slæbende efter sig, over mod den del af dækket, hvor en velkendt skikkelse stod og gav ordre.

Amélie der, i kræft af at Gabriel ikke var på skibet, havde overtaget kommandoen stod og var i gang med at diskutere potentielle steder hvor flåden kunne have skjult The Slipstream.

Den af mændende der ikke havde fat i Lena rømmede sig og grinte, "Vi fandt den her knægt snigende omkring"

"Siger han har en besked til dig" fortsatte den anden og skubbede Lena frem mod hende.

Lena spærrede øjnene op ... de havde set igennem hendes dristige plan! Hun rystede hurtigt på hovedet, "D-det var ikke ..."

"Hm?" Amélie så undrende imod dem.. en knægt snige sig om.. hun hævede begge øjenbryn "jamen dog" sagde hun og så op og ned af Lena "det ser ud til at jeg har undervurderet dig.."

Den ene mand grinte og skubbede Lena det sidste stykke mod Amélie, "Troede du ville se Amélie Lacroix?" sagde han skadefrydt

Den anden rynkede brynene og så på Amélie, "Du er bekendt med knægten?"

Lena spærrede øjnene mere op og prøvede sådan lidt at komme væk, "Uhm .. m-måske ikke a-alligevel .. j-jeg må hellere ..."

Amélie trak i en elegant bevægelse sit sværd og placerede det ved Lenas strube "du bad om at se mig?" spurgte hun, lidt fornøjet.

Mændene grinte tilfredse, det var hvad de havde regnet med at se.

Lena sank en klump og så på hende med store øjne, "... e-er d-u..?"

Amélie hævede et øjenbryn.. så smilede hun svagt "tsk tsk.. foolish girl.. what good does a brave heart do you then."

Mændene blinkede overraskede og så på Lena, pige?

Lena rødmede, men så også lidt fornærmede ud, "D-det kunne jeg da ikke vide!"

Amélie kom svaret på plads og greb i stedet fat om Lenas krave "du er heldig kaptajnen vil have dig i live." sagde hun og nikkede mod mændene "godt arbejde. Jeg tager mig af det her." hun trak Lena mod sin kahyt.

Mændene så lidt undrende efter dem, men satte sig ikke imod deres ordre.

... Lena blev trukket afsted og så med store øjne på Amélie, ".. er du den franske adelskvinde?"

"Det er jeg." sagde hun og trak kort i sin dør. Stadig låst. Interessant. Hun fik hurtigt låst den op og åbnet.

Lena stirrede på hende, "Men ... men .. du blev kidnappet!"

"Åh nej" sagde Amélie og puffede hende ind i rummet "af hvem dog?"

"Af pirater!" udbrød Lena og blev puffet ind .. der lå tøj rundt på gulvet og det ene vindue stod åbent.

"..." Amélie så på vinduet.... hun lukkede og lukkede døren langsomt og gik så hen til det..

Lena tøvede lidt og flyttede sig usikkert fra den ene fod til den anden ," ... undskyld roddet"

Amélie så ud af vinduet og hævede et øjenbryn... det var alligevel imponerende klaret....

Lena så mod hende og gik tøvende nærmere, "...?"

"Du er dygtig til at klatre." sagde hun og så imod Lena. Hun tog om hendes håndled og undersøgte hendes hænder.

Lenas hænder var blevet lidt skrabede under klatringen og blødte fra et par smårifter. Hun rødmede og tøvede, "... Oh .. uhm .. t-tak"

"Det er ikke tit jeg undervuderer nogen" sagde hun og gik hen og lukkede vinduet "ser ud til jeg må finde lænker."

Lena tøvede og blinkede, "Oh..." det var uheldigt, det ville nok være svært at klatre med lænker på ...

Amélie snuppede noget sprit fra et skab og gik hen til Lena.

Lena blinkede og så bekymret på hende, "... Hv-hvad laver du, luv?"